mandag den 7. november 2016

STX Silkeborg gymnasium


Hvilke studieretninger er jeg blevet præsenteret for?
For det kommende år, har Silkeborg Gymnasium valgt at lave nogen nye studieretninger inden for de forskellige hovedområder. Da vi ikke hørte om dem, fandt jeg dem på deres hjemmeside.

Jeg har taget et billede af de forskellige hovedområders studieretninger.









Hvad giver uddannelsen adgang til, og hvad kan jeg blive?
En STX giver adgang til videregående uddannelser, dvs. at du skal læse videre.
Du kan blive næsten alt med en STX, da det er almen gymnasium. Du skal bare vælge en studieretning inden for det område, som du tror at du vil komme til at arbejde med.
Du kan fx blive:
  • Journalist
  • Læge
  • Revisor
  • Lærer
  • Politiker
  • Og meget mere..
Hvordan virker studiemiljøet (aktiviteter, fester,
lektielæsning...m.fl.)?

Studiemiljøet virkede rigtig godt, de har rigtig mange fritidsaktiviteter, som man kan være med til efter skole. De har både lektiecafe, fredags cafe, matematik-grupper, et big band, et kor og frivillig billedkunst. 

De har mange gode muligheder for at være sammen efter skole, hvilket jeg synes er super godt.
 

Hvad har overrasket mig ved denne uddannelse?
Jeg er overrasket over hvor stor skolen er. Jeg vidste godt, at det er Danmarks største gymnasium inden jeg kom, men jeg havde ikke forventet, at den var så stor, som den var.

En ting der overraskede mig ved selve uddannelsen var, at man skal have et kunstnerisk fag.
Jeg troede ikke at det var et krav, men man skal have et kunstnerisk fag.

De kunstneriske fag du kan vælge imellem:
  • musik
  • drama
  • mediefag
  • billedkunst
  • design og arkitektur
Vil det give mening for mig at gå her? Hvorfor/hvorfor ikke?

Da jeg kom for at prøve brobygning på gymnasiet, troede jeg virkelig bare på, at det var her jeg skulle gå, og at det var min drømmeskole. Men efter at have været der for en dag, har jeg et helt andet syn på gymnasiet, og har desværre fundet ud af, at det ikke er der, jeg kommer til at gå.

Selve skolen var bare slet ikke mig, transport passer slet ikke med tidsplanen på selve skolen, og ja det var bare overhovedet ikke mig.

Selve timerne var helt okay, det var rigtig sjovt at prøve, men det at skolen er så stor, og at der er så mange, bryder jeg mig ikke om. Af det jeg så, var eleverne delt op i små grupper af fællesskaber, der var ikke ét stort fællesskab. Jeg må bare konkludere, at jeg ikke skal gå på Silkeborg Gymnasium.

søndag den 30. oktober 2016

HTX

Hvilke studieretninger er jeg blevet præsenteret for?
  • De nye studieretninger fra 2017 bliver:
  • IT og kommunikation
    Science
    Teknologi og design
  • Efter i år, kommer man ikke til at have en studieretning fra starten af skoleåret. Du har et grundforløb på 3 måneder, derefter kan man vælge hvilken studieretning man vil på.
Hvad giver uddannelsen adgang til, og hvad kan jeg blive?
  • HTX giver kun adgang til videregående uddannelser.
  • Du kan blive ting inden for forskellige retninger.
  • Ingeniør retningen: arkitekt, design, journalist, fotojournalist og kommunikation.
  • Men du kan også blive ting som for eksempel: sygeplejerske, skolelærer, pædagog, farmaceut, politi, bioanalytiker, byggetekniker, miljøteknolog, produktionsteknolog og procesteknologo.
  • HTX giver adgang til rigtig mange forskellige jobs.
Hvordan virker studiemiljøet (aktiviteter, fester,
lektielæsning...m.fl.)?

  • Jeg synes at studiemiljøet virker rigtig afslappet. Der er rigtig mange forskellige vennekredse, af hvad jeg har kunne se i pauserne.
  • De har også rigtig mange muligheder for aktiviteter efter skole. 
  • De har både fester, konkurrencer, studieturer, et elevråd, fredagscafe, millionær klub og noget der hedder maker space. Efter at have været der, synes jeg at deres studiemiljø virker rigtig godt i forhold til andre steder. 
Hvad har overrasket mig ved denne uddannelse?
  • Jeg var meget overrasket over hvor mange obligatoriske fag, som man har på HTX, og også hvor højt niveau hvert fag er. 
  • Jeg har kunne se i de timer, som vi har haft, at niveauet ligger rigtig højt. For mit vedkommende, tror jeg, at jeg ville have lidt svært ved at følge med, hvis jeg skulle være 1.ger på HTX i år.
Vil det give mening for mig at gå her? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Det vil ikke give mening for mig at gå her, da jeg ikke er så teknisk anlagt. Jeg er meget sproglig anlagt, og jeg vil rigtig gerne være på en uddannelse, hvor jeg kan få en meget sproglig linje. Jeg synes også, at det yderst høje niveau skræmmer mig lidt væk. Men jeg har besluttet, at jeg gerne vil have en linje, hvor jeg får mulighed for, at blive bedre til flere sprog. Derfor har jeg på nuværende tidspunkt, en ret klar fornemmelse om hvor jeg vil være, nemlig STX.

torsdag den 27. oktober 2016

Jeg har besøgt uddannelsesmessen


1. Jeg har besøgt præcis denne stand fordi....

STX Horsens Statsskole, og den har jeg valgt fordi at jeg næsten er sikker på, at jeg vil vælge STX, og jeg har rigtig mange venner, som går på statsskolen, som har fortalt mig om hvor godt det er, og hvor godt de har det. Da jeg tager offentlig transport i skole, og jeg ved at bussen også holder lige ude foran statsskolen, er det også nemt at komme til og fra skolen, hvis det er statsskolen jeg vælger.
Jeg har også valgt at besøge den, da jeg er lidt af et sprogøre, og jeg rigtig gerne vil på en linje, der fokuserer på sprog, hvilket jeg ved at de har. 



















2. Jeg har besøgt præcis denne stand fordi......
Jeg har valgt standen for HHX Learnmark Gymnasium, da vi har hørt rigtig meget om det i vores forløb med GYMCRAWL, og jeg følte for at høre lidt mere om den itnernationale linje, da jeg som sagt er lidt af et sprogøre, og meget glad for rejser. Men da jeg hørte lidt mere om det, fandt jeg ud af, at det ikke lige var mig. Så kort sagt gik jeg hen til standen, fordi at jeg ville høre om en af deres linjer, nemlig den internationale linje.



















3. Jeg har besøgt præcis denne stand fordi.....
Jeg har besøgt standen EUX, da vi i vores forløb GYMCRAWL har fået enormt mange indtryk af hvad EUX. Jeg synes selv at vi har fået ret mange oplysninger om de forskellige EUX uddannelser,hvilket har gjort mig endnu mere forvirret om, hvad det faktisk var. Så jeg valgte at tage hen til standen for at høre lidt mere om EUX Business, da jeg synes vi havde en spændende dag hos dem, da vi var dernede. Jeg er blevet lidt mere afklaret om hvad det går ud på. Min konklusion er, at hvis jeg ikke vælger STX-uddannelsen, kunne Eux business måske være en mulighed. Men som jeg har det nu, vil jeg allerhelst på STX.
















Resume af erhvervsuddannelses-oplæg:

  Til oplægget om erhvervsuddannelserne hørte vi om de Tekniske uddannelser, om EUX uddannelserne, om SOSU og om Bygholm landbrugsskole. 
De ting vi fik af vide om hver af uddannelserne, vil jeg mene, var en stor gentagelse af, hvad vi har fået fortalt ude på uddannelserne i GYMCRAWL. 
Vi fik dog andre ting at vide, som jeg vil skrive om nu.

Der findes i alt 25 ting du kan blive med en teknisk uddannelse, fx tømrer, murer, kok og industritekniker.
 Der findes også noget som hedder en Transportuddannelse hvor du kan uddanne dig til buschauffør eller lastbilchauffør.

Så var der en dame fra SOSU der kom og lavede et oplæg.
Hun fortalte om at de havde et grundforløb, og derefter et hovedforløb. De har dog også praktikker, men det er forskelligt hvor man kommer ud i praktik, det er afhængigt af hvilken uddannelse du tager. 
Men de kommer fx ud i praktik på et plejecenter, i børnehaver og på hospitalet som sygeplejerske.

Vi hørte også om var Learnmark Business og om hvordan det er at gå dernede.
Der er 2 grundforløb. Grundforløb 1 på et halvt år, og grundforløb 2 på et halvt år. Derefter kommer studieåret på et helt år hvor de får en masse nye fag.
Efter Learnmark business kan man enten læse videre eller gå direkte ud og arbejde, det er op til en selv.

Den sidste uddannelse vi hørte om var på Bygholm landbrugsskole.
Vi hørte om hvilke uddannelser der fandtes på stedet, og om hvor lang tid de tog.
Du kan tage landbrugs assistent-uddannelsen som tager 2,5 år, landbrugs-uddannelsen med et speciale på 4,5 år, eux landmand på 4 år eller landbrugsleder-uddannelsen på 1,5 år.
Det sidste vi hørte om var deres projekt som hedder projekt kylling, som handlede om at de skulle bygge et hus til kyllingen og passe på den, indtil at de skal slagte den til sidst i projektet.





tirsdag den 25. oktober 2016

EUX Landmand

Hvilke studieretninger er jeg blevet præsenteret for?
  • Hvis vi er blevet præsenteret for en "studieretning" er det kun EUX Landmand. Vi har ikke rigtig hørt om andre uddannelser her på Bygholm Landbrugsskole.
  • De har ikke studieretninger, men specialer. På landbrugsskolen kan du have speciale i husdyr, planter og jordbrugsmaskiner.
Hvad giver uddannelsen adgang til, og hvad kan jeg blive?

OBS: De fleste af uddannelserne bliver du nødt til at læse videre for.
Dvs, uden at læse videre kan du faktisk kun blive landmand.
    Det du kan blive: 
  • Landmand 
  • Agronom 
  • Dyrlæge 
  • Bromatolog(fødevare industrien)
  • Biolog 
  • Grafonom
Hvordan virker studiemiljøet (aktiviteter, fester,
lektielæsning...m.fl.)?

  •  Jeg synes at studiemiljøet er rigtig godt, overraskende godt. Der er alle mulige aktiviteter man kan lave når man har pause, fx bordfodbold eller poolbord.  De har også mange aktiviteter som de kan lave efter skole, fx biografture, bowling, stand up og fodboldturneringer. De har også en torsdags-bar. 
  • Du kan lave lektier rigtig mange steder på skolen, da den er ret stor. De har fx noget der hedder "Tårnet" hvor der er sofaer og siddepladser, til når du skal lave lektier.
  • Vi har også hørt at de har nogen rigtig gode fester sammen, hvilket også hjælper dem til at skabe et stort og godt fællesskab.
  • De kommer også ud på rejser, vi har fx fået fortalt at der var nogen, som var ude til USA, Sydafrika, Italien og Letland.
  • De har lektiecafe hver dag fra 15:45 til 17:15
Hvad har overrasket mig ved denne uddannelse?
  • Jeg er meget overrasket over hvor stor industri der er ang minks pels, jeg synes det er meget overraskende at der er så mange der har mink og skærer deres skind af. 
  • Jeg er overrasket over hvor mange aktiviteter de laver sammen på skolen, det virker til at de har et rigtig godt sammenhold. Det havde jeg slet ikke regnet med.
  • En sidste ting jeg var overrasket over var, at på Bygholm Landbrugsskole, er de også en kostskole.
  • Jeg har ikke været så overrasket over noget med selve uddannelsen, da jeg havde nogen tanker om, hvad det var i forvejen, og det jeg har fået fortalt, passer godt til de tanker jeg havde.
Vil det give mening for mig at gå her? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Det vil ikke give mening for mig at gå her, da jeg rigtig gerne vil arbejde med mennesker, og have en uddannelse, hvor jeg skal bruge mine sproglige evner og hvor der er noget med fx psykologi. Hvis man er interesseret for dyr, natur og maskiner, er det en rigtig god skole. Det er bare ikke lige noget for mig.

fredag den 21. oktober 2016

EUX Tech

 Hvilke studieretninger er jeg blevet præsenteret for?
  • Vi blev ikke præsenteret for nogen studieretninger, vi blev præsenteret for tømreruddannelsen, altså EUX Tech. Deres timer foregår både på Learnmark på Vejlevej, men også Learnmark på Stadionsvej. I løbet af vores dag har vi haft noget teori og matematik, men også tømrertimer, hvor vi skulle lave et spær, en tag konstruktion. 
  • OBS: Han fortalte dog at der også var andre uddannelser på stedet, fx smed, mekaniker og murer.
 Hvad giver uddannelsen adgang til, og hvad kan jeg blive? 
  • Uddannelsen giver adgang til at du enten kan læse videre, komme i praktik eller gå ud og finde et job.
  • Med uddannelsen kan du fx blive tømrer, murer, smed eller mekaniker. Men hvis du vælger at læse videre kan du blive fx ingeniør, arkitekt eller maskinarbejder.
 Hvordan virker studiemiljøet (aktiviteter, fester,
lektielæsning...m.fl.)?

  • Vi fik ikke rigtig noget at vide om studiemiljøet, andet end at de havde nogen gode fester sammen, og at selvom man havde forskellige uddannelser på stedet, snakkede alle sammen ret godt sammen. Hvilket jeg også kunne se i pauserne. Vi fik ikke rigtig fortalt noget om lektielæsning og om aktiviteter, ikke andet end festerne, som de omtalte rigtig godt.
 Hvad har overrasket mig ved denne uddannelse?
  • Jeg er meget overrasket over overtallet af drenge på skolen. Jeg havde regnet med at der ikke ville være så mange piger, men så næsten ingen piger i løbet af min dag på Eux Tech. En anden ting jeg var overrasket over med selve uddannelsen var, at de havde fysik kemi og samfundsfag, det vidste jeg ikke lige. Jeg havde troet at de kun havde de almindelige basisfag fra gymnasiet som engelsk og dansk osv. Men så lærte man jo også noget nyt i dag.
 Vil det give mening for mig at gå her? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Det vil ikke give mening for mig at gå på Eux Tech, da jeg for det første ikke har tænkt mig at gå efter at bygge fx huse eller lægge fliser. Jeg vil gerne noget hvor jeg kommer ud og hjælper mennesker på psykisk, men også fysisk vis. Jeg synes at det har været en sjov dag, men jeg vidste fra dagen startede, til at den sluttede, at det ikke ville blive der jeg skulle gå. Jeg har allerede på dette tidspunkt besluttet, at det skal være HHX eller STX.

tirsdag den 11. oktober 2016

SOSU

 Hvilke studieretninger er jeg blevet præsenteret for?
  • Der er ikke som sådan nogen studieretninger, men du kan uddanne dig til 4 ting:
  • Social og sundhedshjælper
    Social og sundhedsassistent
    Pædagogisk hjælper
    Pædagogisk assistent
Hvad giver uddannelsen adgang til, og hvad kan jeg blive?
  • Med uddannelsen på SOSU kan du blive social og sundhedshjælper,  social og sundhedsassistent, pædagog, pædagogisk hjælper, pædagogisk assistent og sygeplejerske.
  • Uddannelsen giver adgang til at blive sådan nogen ting, som står ovenfor, du har dog også adgang til at blive ting som ergoterapeut og socialrådgiver.
Hvordan virker studiemiljøet (aktiviteter, fester,
lektielæsning...m.fl.)?
 

  • Jeg synes at studiemiljøet er rigtig godt, det er en rigtig farverig og åben skole, altså der er meget lys, og der er pynt på næsten hver en væg. Dog var jeg ikke så glad for at der var så mange trapper, men det er for at være sundere, og for at skabe en bedre kondi, altså et bedre helbred, at de har dem. Af det jeg kunne se, havde mange af eleverne et rigtig godt sammenhold, de havde det sjovt med de opgaver de fik. Vi fik ikke noget af vide om festerne, men aktiviteter, det får de mange af. De har noget de kalder for powerbreaks, hvor de laver en aktivitet. Da vi fik en såkaldt powerbreak, skulle vi lege noget der hedder "Frugtsalat". Frugtsalat er en leg man legede i de små klasser. Jeg var meget glad for at vi fik så mange pauser, og at vi faktisk slet ikke brugte computer. Det gør undervisningen lidt mere spændene, at vi ikke skulle læse så meget, men mere snakke, samarbejde og diskutere forskellige emner.
 Hvad har overrasket mig ved denne uddannelse?
  • Jeg var meget overrasket, over den store mængde af aktiviteter vi har skulle lave i løbet af dagen, jeg har hørt fra forskellige venner at det var meget teoretisk, og at de læste i rigtig mange bøger, men det er SLET ikke det indtryk jeg har fået. Vores dag har næsten ikke været teoretisk, faktisk så vil jeg næsten sige at vores undervisning kun har været praktisk, hvilket jeg rigtig godt kan lide.
 Vil det give mening for mig at gå her? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Både og. Jeg var positivt overrasket over hvor aktive vi skulle være, og hvor hyggelig en dag det faktisk var. Jeg kunne godt lide skolen, fællesskabet imellem eleverne, kantinen, ja bare det hele. Dog tror jeg bare ikke det er den vej jeg vil gå, da det er en erhvervsuddannelse, og jeg vil gerne på en gymnasial uddannelse, så jeg tror ikke at det bliver der, hvor jeg kommer til at gå.

søndag den 9. oktober 2016

EUX Business

Hvilke studieretninger er jeg blevet præsenteret for?
  •  På EUX Business, er der ikke nogen studieretninger.
  • Uddannelsen består dog af 2 grundforløb, og et studieår som er det sidste år på uddannelsen.
    (Flere detaljer neden under)
  • GF1(1/2 år) Dansk C, Engelsk C, Samfundsfag C 
  • GF2(1/2 år) Erhvervsøkonomi C, IT C, Afsætning C, Organisation C, Matematik C, valgfag
  • Studieår(1 år) Dansk A, IT B, Engelsk B, Erhvervsret C, Innovation C, Virksomhedsøkonomi B eller Matematik B, Afsætning B eller Samfundsfag B
  • Videregående studier eller Alle merkantiske uddannelser
Hvad giver uddannelsen adgang til, og hvad kan jeg blive?
  • Uddannelsen giver adgang til rigtig mange ting, du kan læse videre, men du kan også vælge en erhversuddannelse, hvilket ligger i selve navnet, EUX, EU for erhvervsuddannelse, og X'et står for gymnasial eksamen. 
Du kan blive rigtig mange ting med EUX som din uddannelse, du kan fx blive noget indenfor:
  • Økonomi 
  • Revision 
  • Lægesekretær 
  • Spedition 
  • Administration 
  • Rejseliv(Hvis man vil i lære på et rejsebureau)
  • B2B(Virksomhed der sælger til andre virksomheder)
  • Butik/Detail (Hvis man vil i lære i en forretning)
Hvis det er angående selve karrieren har du også rigtig mange muligheder. 
Her er der eksempler inden for de forskellige karrierer.

Detail:
  • blomsterdekoratør
  • Boghandel
  • Dekoratør
  • Fotohandel
  • Købmand
  • Optik
  • Materialhandel
  • Tankstation
  • Stormagasin
Handel:
  • Indkøbsassistent
  • Logistikassistent
Finans:
  • Bank
  • Forsikring
  • Realkredit
Videregående:
  • Finansøkonom
  • Markedsføringøkonom
  • Handeløkonom
Kontor:
  • Administration
  • Kontorassistent
  • Kommune
  • Region
  • Stat
  • Rejseliv
  • Økonom
Event:
  • Eventkoordinater
  • Event-assistent
Hvordan virker studiemiljøet (aktiviteter, fester,
lektielæsning...m.fl.)?

  •  Jeg synes at selve studiemiljøet er rigtig hyggeligt. Der er rigtig mange steder hvor man kan sidde som en stor gruppe, og arbejde med sine lektier. Jeg kan godt lide at der er meget lys i cafeteriet, da det giver en lidt lysere/bedre stemning. Vi har ikke rigtig hørt om, at der var nogen fester.
Hvad har overrasket mig ved denne uddannelse?
  • Jeg er overrasket over at man fik et valgfag i Grundforløb 2, og at vi ikke fik noget at vide om festerne og hvordan eleverne har det sammen. Vi har fået basisviden om hvordan undervisningen er. Men vi har ikke rigtig fået noget at vide om sammenholdet imellem eleverne, og hvilke arrangementer der sker i løbet af sin studentertid. Det var jeg meget overrasket over.
Vil det give mening for mig at gå her? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Jeg synes at det vil give mening for mig at gå her, jeg har fundet ud af at jeg er meget glad for faget afsætning, som handler om kunder, konkurrenter, virksomhedens interne forhold(hvor dygtig ledelsen er, har man gode produkter, hvordan virksomheden fungerer), markedsføring, internationalisering(eksport). Det er et rigtig interessant fag, fordi man mest snakker om kunderne og deres behov, hvilket jeg synes er meget interessant. De fag vi er blevet præsenteret for synes jeg er meget spændende, og jeg tror godt at jeg kunne se mig selv gå her. Jeg kan godt lide selve skolen også, da der er mange vinduer, hvilket gør lokalerne lyse, som jeg rigtig godt kan lide, det gør bare at der kommer en bedre stemning. Så min endelige konklusion er, at jeg godt kunne finde på at gå her.
    Lidt info om det jeg har lavet idag:

    Dine mål

    Afsætning:
    • Handler om kunder, konkurrenter, virksomhedens interne forhold(hvor dygtig ledelsen er, har man gode produkter, hvordan virksomheden fungerer), markedsføring, internationalisering(eksport)
    •  Man må vide noget om kunderne, så man kan påvirke dem på den mest effektive måde. Vi skal vide noget om deres behov.
    Maslows behovspyramide: 
    • Fysiske behov(Mad,væske, søvn)
    • Tryghedsbehov(Økonomisk sikret, tyverialarm, vækkeur)
    •  Sociale behov(Gruppetilhør, rigtige tøjmærker, medlemskab af sportsklub) Egobehov(Status, ros, selvtillid, Audi, louis vitton taske
    • Selvrealisering(Skabe noget, udvikle sig, bungy jump, marathonløb)
    Købemotivet:
    • Funktionelle/rationelle købemotiv: fornuften
    • De sociale købemotiver: 
    • Snob: købe anderledes
    • Bandwagon: købe som andre
    • Veblen: at købe dyrt
    • Thrifty: at købe billig